- Denne begivenhed er allerede afholdt.
FREMTIDENS VARMEFORSYNING PÅ TÅSINGE
11. maj 2022 kl. 19:00 - 21:30
Vindeby Grundejerforening invitere til offentligt møde i
Carlshallen, Carlsberg Camping, Sundbrovej 19, d.11. maj kl. 19.00
gratis adgang for alle.
Med afsæt i de høje gaspriser forsøger vi her at se længere frem. Hvad kan vi hver især, og hvad kan vi i fællesskab?
Varme – Hvorfra og hvordan?
Det kan handle om hvilke varmekilder som biogas, sol, træ/piller, halm og hvilken teknologi som jordvarme, geotermi, luft-vand pumper og videre om de mulige transmissionsformer som el og fjervarme.
Økonomi og tidshorisont
Vi kommer heller ikke uden om at se på økonomien og tidsplanerne for den mulige gennemførelse. Hvad kan der med fordel investeres i nu – og hvad på længere sigt?
Formålet med mødet
Vi forestiller os ikke, at vi efter mødet kan stå med den eneste rigtige løsning, men vi håber på at det kan give et grundlag at arbejde videre på både for den enkelte og for de grupper, der kunne se en idé i at arbejde videre med deres fælles løsninger.
Oplæg
Til at belyse det, har vi inviteret en række oplægsholdere som
- Anders Skovgaard Søholm fra Svendborg Kommunes miljøafdeling
- Carl Madsen fra Svendborg fjernvarme
- René Bech Andersen fra Nærvarme Danmark
- Rudi Rusfort Kragh fra Ollerup-Vester Skerninge borgergruppe for fjernvarme
Hver får 20 min til deres oplæg og der kan derefter stilles spørgsmål.
Som lokal forening sigter vi mod at få så mange fra Vindeby og Troense med til mødet, men mødet er offentligt, så alle er velkomne.
Du kan sikre dig en plads ved at sende en mail til: vindebygrund@gmail.com med oplysninger om navn, adresse, telefon og e-mail. Du sikrer dig så også den efterfølgende information fra Vindeby Grundejerforening.