Hækkene i Troense

Beplantningen i Troense er en vigtig del af byens kulturhistoriske kvalitet, og derfor
omtalt i den bevarende lokalplan. Beboerforeningen har i de seneste år i samarbejde
med lodsejere og kommune fået genplantet flere af de manglende træer.

Men vi vil også gerne sætte fokus på at bevare de karakteristiske hække, der foruden
træerne er omfattet af lokalplanen for den ”gamle del af Troense”, og som kan ses på
kortbilag.

De markerede hække skal bevares og må ikke fjernes uden byrådets tilladelse, og skal
holdes i en højde af maksimum 130 cm for at give et indkig i de dybe haver og
afvekslende udsigt over sundet.

I Troense har engriflet hvidtjørn været anvendt som hækplante i generationer, da den
er robust, nøjsom og tåler kraftig beskæring. Den tætte tornede hæk er levested for
mange insekter. Fuglene er glade for de røde bær og bruger hækken som tilflugtssted.
Med den traditionelle tjørnehæk får man biodiversitet for alle pengene.

Foto: De lave tjørnehække i Badstuen understøtter vejforløbet og giver en god afgrænsning til forhaverne

Scroll to Top

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Vi opdaterer dig på begivenheder og andre events i Troense